Beskrivelse
SPANSK CAVA SEMISECO BODEGAS MASET
Står du og har behov for bobler? og den ikke skal være alt for tørt, så prøv denne spanske Cava Semi Seco fra Bodegas Maset. Det er den sødeste version af Maset’s klassiske årgangs Cavaer. En super dejlig en af slagsen. Den er hverken for sød eller for tør. Men nærmest det man vil kalde en knækket sødme. Den besidder en utrolig charme og et glas er sjældent nok.
Det er cava-eksperten Bodegas Maset som står bag denne charmetrold. Huset er beliggende i Penedes, nær Barcelona. Huset dateres helt tilbage til 1777. Der skulle går mere end 160 år før Maset’s første Cava blev lanceret. I dag anerkendes Bodegas Maset for at producere nogle af de skønneste ”bobler” i hele Spanien.
Man benytter tre forskellige druesorter til denne fantastiske charmerende Cava. Xarel·lo, Macabeo og Parellada. Høsten begynder i slutningen af september-måned. Og efter høsten frasorteres sekundære drueklaser og druerne separeres fra stilkene.
Hvordan smager CAVA SEMISECO:
Cava Semi Seco har en smuk gylden citronagtig farve. Cremet og lækker stil. Med meget vel integrerede bobler. Aromaer af frisk frugt som æbler og hvide kamilleblomster, samt noter af banan, anis og camembert. I sker der en masse. Smagen er fyldig og charmerende. Den er sød men ikke alt for sød. Super forfriskende. Og ender ud i en lækker lang sødmefuld finish.
Nyd CAVA SEMISECO til:
Cava Semi Seco er en skøn vin at drikke bare som den er. Frisk og dejlig og ikke alt for sød. Helt perfekt til arrangementer som en reception, velkomst til en fest, eller bare at nyde med vennerne. Men det er også dejligt at drikke til mad. Især hvis maden er en spicy eksotisk ret, som kan tåle lidt sødme. Ellers er kage, frugt og desserter også en perfekt match til Cava Semi Seco fra Bodegas Maset.
Bør nydes ved ca. 6 -10 grader og serveres gerne i store, flotte nypudset vinglas. Rigtig god fornøjelse.
Mere info om CAVA SEMISECO:
Årgang: 2020
Varenummer: GV1Sp029
Stk. pr. kolli: 6
Producent: Bodegas Maset
Land: Spanien
Vinområde: Penedés
Type: Cava
Druesort: Xarel·lo, macabeo og parellada
Vol: 11,5 %.
Mål: 75 cl.
Lukning: Korkprop
Konserveringsmidler: Sufitter